I luften fløj der en solsort
på jorden kravlede et pindsvin
på hyldeblomsterne summede det med bier
gøgen sang og kragen lo
På vejkanten kravlede en snog.
Der var gran
og bøgetræer, bregner i det mørke fine muld
pastinak og brombær
der var varmt,
fugtigt,
myg
Og svaler.
Åen løb så stille
der var dufte af liv og jord
der var grønnere
End nogle ord.
Snegle med huse og uden
regnorme,
larver
og bænkebidere,
så stille syntes skoven at være,
uden at være død,
Den ånder livets puls.
Solen trænger igennem
et hav af grønt,
grønt,
grønnere end blåt og gult,
grævlingens spor, og ræve huler,
Hjorte og gevirer.
Mørket faldt så hurtigt
så fantastisk meget at se
så meget som myrerne e r mange
så meget betyder skovene
For livets puls.