Indeni er jeg tom
jeg høre dig råbe, men
min konfliktskyhed er en dræber
og jeg starter ikke diskussionen
når jeg ved jeg taber.
Mørket der sænker sig over os
helt fortørnet over det kunne ske for os
jeg ved det må slutte, for hvis kunsten var smerte
var du så forbandet dygtig
men du blev stærk i troen af det dine forældre sagde
du må for guds skyld
ikke ændre dig for nogle
for det der mangler hos dem, er din
perfektion.
Du har min ryg til dommedag
gør vi skilles, bladre gennem gamle kapitler af vores liv
men nu det færdig
jeg havde det smukkeste
uden at fatte hvad det smukke
var.