Du kære stjerne, der hænger over nutidens børn
Du bærer dit lys som en konge ville sin krone
Hvis du blot vidste hvor vidt dit lys i sandhed rakte
Deroppe i samfundets udspændte himmeltæppe
Dit glans, nøje tegnet op som linjer bag en ramme
Et nydeligt portræt, omhyggeligt poleret til højglans
Dit hjem står hverken over Betlehem en kold december nat
Eller andetsteds på himlens og naturens hellige ansigt
Du kære stjerne, skyggen blandt mange skygger
Du danser uvidende omkring til menighedens musik
Som et præmie-portræt i de anerkendtes galleri
En fryd for tidens øje, men en skam for alle os andre