Det smukke menneske er ikke det fuldkomne menneske.
Men hun er.
Hun bære sine ar udenpå.
Utildækket og åbenlyst.
De gør hende så desto meget mere perfekt.
Hun bære dem med nedværdighed.
Men på en måde som signalere selvrespekt og selvsikkerhed.
Ja, hun er ganske køn udenpå.
Men hendes ægte skønhed stammer langt inde fra hjertet af.
En skønhed som vokser sig frem i ord og handlinger.
Hun er et menneske, som både er sød og stærk på samme tid.
Og som er født med en evne til at nå ind til de enkelte sandheder.
En hel verden af tillid og hengivenhed.
Hun har ingen forventninger til verden omkring hende.
Men alligevel tænker hun altid på andre, langt før hun tænker på sig selv.
Hendes kærlighed er fuldkommen overbevisende og ubestridelig.
Hun har set livets mørke sider, dog smiler hun altid.
Hun har for længst set hendes dæmoner i øjnene og bekæmpet dem.
Hun valgte nemlig at følge lyset.
Hvis du bad hende, ville hun græde for hele verden.
Hun er godhed.
Hun er retfærdighed.
Du.
Til evig tid.
Mit smukke menneske.