En retfærdig mine, en selvgod moral
et bjerg, en afgrund, en smuk riddersal
en tanke der tror sig at være sand
handling fejler forvandling fra sten til vand

Det forblindede leder det blinde
forvirret følelse, forfejlet sansning
sjælekval, jammerdal og fårevræl
når rovdyret viser sine hjørnetænder

Hænder føler, øjne oplever, ser
fordom, forargelse, udstødelse
sort farves sjælen, mer og mer
det erkendes om andre, men ikke her

Det rette jagede det forvanskede
råhed fortærede det gode i selvet
forvandling, lys forgår, mørke opstår
liv, død forandret genopstandelse

Forblindet sjæl fortabt moral
forladt fornuft forledt forstand
rovdyret stod i en smuk riddersal
blodige tænder hænder med klør

I den smukke riddersal hang der et spejl
mennesket kikkede, spejlede selvet
kikkede i afgrunden af svaghed og fejl
så alt i sjælen fra himmel til helved

Da vendte dyret snerrende blikket bort
ikke se, ikke høre, sjælen vred og vendte sig
denne var ikke hvid, nærmere grå imod sort
det kan IKKE være..NEJ ! ...... Er det... mig ?


Epilog:

"Døm ikke din næste, med samme mål skal du da selv dømmes"

"Da jeg jagede fanden blev jeg fandenivoldsk, forvandlede mig til det jeg jagede"

"Tilgiv os thi vi ved ikke bedre"

"Da kærligheden forlod mennesket var der kun hadet tilbage"

Had kan ikke overvinde had, det kan kun kærlighed, had kan dræbe had,
de fleste kan dræbe, færre kan tilgive og elske....?

Du medmenneske...
Omfavn og tag Kærligheden ind i dit hjerte og i din sjæl, tilgiv de der ikke ved bedre, spred lyset, bekæmp de mørke sider i dig selv - vær alt det gode du kan være, søg og lær alt det der er at lære. Det er du værd du medmenneske, valgene er dine, så vælg med omhu imellem de mørke og lyse sider, svagheder og styrker.

"Hele menneskeligheden er i mig i det at være menneske"

"ser du et godt menneske prøv da at efterleve dette,
ser du et ondt menneske, led da i dig selv efter dette"

Må kærlighed og Forståelse oplyse vor vej i verden

Kærlig Hilsen Confucius