En solsorterede i en brændestabel
en myres ballet på et antennekabel
en elefantunges leg-med-at-vende-snabel
og en formel for en retlinjet ende-parabel.
En frøs kvæk-kvæk ved en havedam
en krystalklar og iskold MÅ-haves-dram
en ungmøs nu-er-verden-af-lave skam
i en ungkarls nysøsat livsgave-pram
En stærs usandsynlige farvepragt
din oldefars kostbare arve-tragt
en tæt-mønstret sommerfugllarve-dragt
og et kongeskibs let-at-forarge-fragt
En regnorm i regnen som-Rhone-lang
musvittens jeg-ejer-min-trone sang
musikkens uend'lige toneklang
og en voksende stor toblerone-trang
En forårshimmel med skyer på
med giraffer og små paraplyer på
i ustandselig leg over byer små
så enhver lille hjerne forstyrres må.