Se på dit eget liv,
jeg tror at der er noget smukt der i, det har fået sin patina, det er levet,
Jeg tror at der en mening med forandring,
Alt i denne verden er forgængeligt,
og jeg kan se en mening derved,
jeg kan ikke se noget smukt i evig tilstand,
jeg under andre, og andet plads i livet.

Den der angst for døden, det at noget skal vare evigt, er en dødsangst.

Nej, jeg tror på øjeblikket, skønheden i livet, følges altid af døden, lige så vel at døden giver livet en værdighed som intet andet kan gøre.

Alt opleves gennem sanserne uden den ingen evighed,
evighed
er en mentalt ting, det eksister ikke.

Vise planters blomster holder kun en dag ad gangen, Det er ikke længden i øjeblikket der er det vigtigste,
nogle gange skal man værdsætte det at man fik muligheden for at opleve øjeblikket i sig selv, at kunne se det, føle det,
som så meget i livet tror vi at længden af tid er værdifuldt,
med tiden erfarer man,
at det er
kvaliteten i tiden der gøre den dyrebart.