Bag nedtrukne mørke gardiner
indtager vi vemodets røde vin.
Og drages vort væsen
mod sorgen ind
finder vi trøst
på den våde kind.
Lader tårerne trille
hvor vi er
og dråberne dryppe, danse
og se
det, ske.
Sorgen sænke blikket,
og sjælen le.
Ræk mig din hånd
lad os følges på vej
den ånd
kan også besjæle dig.