År siden, som jeg husker det.
Gaderne, byen alting.
Intet forandret sig.
Ikke sandt, alt forandret.
Intet kan genkende mig,
Selv ikke jeg.
Skyerne græder,
kigger.
Griber de skeletløse ansigter,
Som tung sten.
Døden kan tag alt hvad jeg har,
Døden kan ødelægge alt det jer er.
Som det fineste stykke glas.
Som det stærke stykke papir.
Jeg vil rejse mig fra graven.
Mit blodige vindue er åbent.
Løb rundt blandt mørke mylder,
På flugt fra døden.
Sveden ud ad kroppen.
Det sorte tomrum.
Føler mig tættere på skyerne.
En varm tåre, et rasles skrig.
Stirrer mens jeg forbløder.
De forsvinder fra mig,
Lugten af minder siver ind.
Det er alt hvad jeg har.
Prøver at finde vejen tilbage.
Opgiv hvad man har brug for.
Ingen søvn.
Tunge tårer triller,
Kan intet erstatte.
Angsten og døden,
Guider mig hjem.
De prøver at fixe mig,
Som lyset gud.