En sten jeg finder,
Det vækker lidt minder.
Stenen jeg tager,
vejer som en bager.
På stenen jeg skriver en byrde,
Den holder mig på vagt som en hyrde.
I tasken jeg den ligger,
Tungt den ligger og nigger.
Jeg vandre af sted,
For at finde fred.
Livet er jo som en klatretur,
Men udsigtet kan blive til en flyvetur.
På toppen af bjerget jeg når,
med et kraftigt uldhår.
Tasken jeg smider,
fast den sider.
Stenen jeg tager,
nu vejer den som en kraftig bager.
Stenen jeg hejser,
et løft som en kejser.
Stenen jeg kaster.
Den rammer bunden med knaster.
Jeg blev let som mel,
Forsvundet er min del.
Ud i verden og vise,
min sande farve som en køn lille flise.
Pas på nu er jeg på vej,
du skal ej frygte mig.