Alene sider jeg her,
og du er der.
Jeg stirre ud i den blå luft,
mens jeg leder efter min fornuft.
En tåre der triller,
uden at den formilder.
En følelse så stærk,
som ingen har lært.
Vred som en bjørn,
flyver jeg i frygt som en ørn.
Hvem er jeg?
Hvor kommer jeg fra?
Og hvor høre jeg til?
Et spørgsmål så stort,
som såre mig dybt.
Venner som kender,
som også fornemmer.
Jeg er ikke flot,
og det ved jeg godt.
En kamp at vinde,
men utrolig svær at finde.
Hvem er jeg?
Hvem viser mig vej?