Solens stråler ind ad vinduet titter
Smiler sødt og sir' godmorgen
Ude i træerne de alle sidder ventende og pip'er
Er han vågen, kan vi begynde nu?
Først en dyb melodisk stemme
Fra ham der højest oppe sidder
Det er solsorten i flagstangens top
Der starter dagen, hvor den slap i går.
Så ind i koret, to travle hussvaler springer
Lige en pause på antennen de tager
Fem unger i reden der ellers venter
De er sultne og kræver mad
Men forældre først lige skal fortælle
Hvilke dejlige børn de i reden nu har fået.
Nu kan den ikke længere vente, musvitten
Den lille og gule, med den sorte kalot
Den går helt amok og som en Herold der råber:
"nu skal I hører, nu skal I hører, nu skal i hører"
Og meget mere den ikke når at sige.
Før resten af koret nu alle stemmer i
Fra hele haven, rundt omkring de sidder
Bogfinken, løvsanger, skovspurve og blåmejser
Selv grønsisken og stæren med sine unger små
Der mere skriger end synger, vil også være med.
Men lige med et alle en pause tager
Lidt ro siger skovduen, der på taget sidder
Nu er det min tur til at fortælle om forelskelse og kærlighed
Nede i hasselbusken der sidder min kone
Hun er smuk, hun er dejlig og så ligner hun mig næsten
Med en kærlig kurreren, hun svarer tilbage til sin mage.
Jamen er den ikke dejlig, denne morgen her i juni
At blive vækket med alle disse stemmer så glade
Der på trods af travlhed, pligter og ansvar
Alligevel gav sig tid til, at kikke et smut forbi
Med et lystigt godmorgen og et hurtigt kvittevit.