Der var noget underfundigt over hende
Som en anden Amor stod hun der med sin bue
Hun kikkede skælmsk over instrumentets stol
Og ventede på mesterens indtræden.
Med et kunne hun mærke hans tilstedeværelse
Hun greb om halsen og svingede buen
Lod fingrene kælent danse hen over strengene
Og ventede på tegnet fra stokken.
Deres øjne mødtes og hun vidste, nu sku' det ske
Han smilede og svingede stokken i et L for Love
I ren lykke, lod hun buen kærligt kæle for strengene
Og fra instrumentet udsprang nu de mest indsmigrende toner.
Det var kærlighed, kærlighed til musikken og kærlighed til violinen
Og kærlighed til hinanden, mesteren og violinisten
Hun lod fingrene danse hen over strengene, med et fast greb om violinens hals
Mens han arbejdede med stokken, for den rette stemning at skabe.
Amorinerne fyldte luften, mens tonerne strømmede ud i rummer
De svævede, dansede og indfangede mesteren og violinisten i elskov og lykke
Han med stokken og hun med buen, kom de tættere og tættere på hinanden
Og lige med et de mødtes og kunne mærke, kærlighedens fuldbyrdelse.