Søndags stilhed, jeg hoster lidt
min sjæl emmer af dit minde.
En bus kører forbi et sted udenfor
men jeg tror det regner lidt
Søndags stilhed, strækker min krop
Du er stået op og taget hjem for længst
Jeg misser mod den nøgne pære
men i virkeligheden er det dig jeg vil se
Din latter bruser i mit indre
selvom den hvinende stilhed skærer mit øre
Søndags stilhed, kaffen er sat over
Du fortæller så meget når du ikke snakker
Vi undervurderer vores telepati
Og i stedet falder vi i apati
Jeg burde forstå dig, men hvem er du egentlig?
Jeg burde jo kende dig, men min viden er tavs
Du er så uendelig uperfekt
men jeg tier i min kærlighed
din skæve eksistens samler alt hvad du er
og gør dig til det ingen anden kan være...
Dig