Jeg har en lille sætning
som jeg siger til mig selv,
hver dag, så snart jeg er vågen
Jeg plejer at sige at
hvis jeg overlever i dag,
så vil jeg være fri i morgen
Denne lille sætning
har jeg sagt til mig selv,
hver dag, lige siden jeg var dreng
Lige siden Han,
for allerførste gang,
stod i mørket forenden af min seng
Og hver eneste aften
så ved jeg Han står der
og venter på jeg skal sove
Og jeg spørger ud i rummet
hvornår Han tager mig med
Men intet vil Han mig love
Men dagene går
og på trods af
at jeg stadig ikke er fri
Så kan tiden kun
nærme sig
og jeg finder min trøst deri