Kaktussen kulminerer i mit vindue
i eksplosive røde nuancer
mens månen afviser dagen
tager familien farvel kl. fem
Lægger mig godt til rette
ved hjemmets lune hjerte
i flammens finurlige hyggespil
lover din tyngde eventyr
Den lange nat er til selskab
ensomhed kun for to
intet kan forstyrre vores rejse
til historiens horisont
Du samler mig sammen i spænding
fantasien sprøjter floder i mit indre
trænger ind i min ørkens tørstige hverdag
mens jeg holder dig fast i favn
I nattens dybde raser stormen i bjerge
falder brat sammen på sidste punktum
mættet af forløsningens sidste side
lukker jeg dig tankefuldt i