Et stille glimt - af lyset fra en eksistens, der snart fader ud.
Der svagt - som en brise, insisterende strejfer mit bankende hjerte.
Nu åbnes de magiske rum, hvor farverige minder hænger ved
og kun nødigt slippes fri, før de forsvinder for evigt.
Døden - efterladtes tanker
Nemesis - livets mål, står klart og tydeligt i denne stund.
Empirisk visdom fra paradisets have præger alle mine træk.
Der findes ikke glæde ej heller nogen trøst i mindets lund
kun smil og tårer vokser her, og snart - er også de væk.
Livet - erkendelsens øjeblik
Du - frugten af mit hjertes glød, høster nu i mindernes have
Griber livet, stolt og ydmyg takker jeg dig - mit barn.
I hjertet dit - findes styrke, stolthed og kærlighedens gave
flammen fra dit lys - nu næres af drømme og ej af savn.
Arven - trøst og kærlighedserklæring