Vinden rusker i verden
himlen hælder fra det tyngende uld
rytmiske tårer
Poseidon er gået i land
Indenfor tøver den livstrætte tromme
men letter letsindigt på persiennen
længslen skærer i sjælen
kysser i dugånden et ja
Styrter skyndsomt ud i affæren
med rødmende røjsere
og sydvest ranet fra knægten
dagen er helt sin egen
I ly fra nyfigne blikke
skjult i musikken fra hans calypso
leges der lystigt fodspors dans
i Poseidons pytter
Ved regnbuens ende er hjertet fyldt
med minder af den pureste lykke
kåd våde kinder vinker farvel
til en affære i oktober