Følelsen af utilstrækkelighed er konstant,
grænsken af hvert ord ageren og øjenkontakt,
er en inkarneret selvfølgelig procedyre,
trods det forbliver jeg en fravalgt sjæl,
Ikke at blive hørt trods uanet potientiale,
svitser de inderste fibre af mine celler,
nogen mennesker kommer så let,
til hvad jeg finder så umindeligt svært,
Meninger holdninger velreflekteret potientale,
er noget jeg har evnet fra barnsben af,
og dog bliver de mindste sociale gnister slukket,
trods en velformulerethed de færreste evner,
Hvad skyldes disse tydelige faldgrubber,
et menneske kan være nok så indsigtsrigt,
og indeholde nok så mange værdifulde aspekter,
og trods dette blive fravalgt som et dateret møbel,
Denne verden er en hul skal af falskhed,
et unikum af valgte facader og hemmeligheder,
og jeg spiller efter alle socialitetens regler,
ydmyghed og bidrag til de hyggelige momenter,
Nogle individer kommer legene let til kampen,
der mest af alt bliver så selvfølgelig som et åndedrag,
og andre forbliver en menneskelig silluoette,
af energi og potentiale som aldrig bliver set hørt og sanset,
Som en marathon løber der aldrig når sit mål,
er jeg fanget i en uendelig kamp for forståelse,
fanget i en sjælelig elastik der hiver mig tilbage,
hver eneste gang jeg prøver mit bedste,
Dage findes hvor undren over eksistens huserer,
hvad er menigen med potentiale uden muligheder,
muligheder som andre indskrænker for mig,
ved ikke at vælge mig til sociale begivenheder,
Undren bliver tristhed og tristhed bliver til frustration,
frustration bliver til vrede og vrede bliver til had,
had til denne falske verden og den uskrevne regler,
som vælger de på overfladen mest overskuds prægede sjæle,
Hvis nogle mennesker er født til kontinuerlig succes,
uanede sprudlende muligheder samt lykke,
så vil jeg på ingen måde erhverve mig kendskab til dette,
thi da er mine beføjelser bundet i en trist kontinualitet,
Forståelse høren og gensidig respekt,
er det som jeg så mindelig beder om,
i sådan en grad at disse tanker huserer mindre,
og jeg ikke føler mig afsat til ensomme kroge,
Jeg er en sidestillet ligegyldig tilblivelse,
en eksistens hvis potentiale aldrig bliver fremhævet,
rend mig i tilblivelsen af mit eksistens grundlag,
thi jeg rummer tusinde menneskers kompakte potientale,
Jeg foragter alle dem i fornægtere af mig,
en dag i mit liv ville smelte jeres lykkelige sind,
og må mit triste og ensomme livs endelige,
give et penetrende hult echo i eoner af år fremover,