Vågner om natten,
tænker er den drøm min fremtid??
for så ved jeg ikke om jeg skal græde af glæde eller sorg,
for ja jeg får de fleste af mine ønsker opfyldt,
men stadigvæk ikke det største af dem.
For at se dig blive gift nåede jeg ikke,
som jeg lå i sengen kom i mit hjerte et stik,
for den snak med dig bliver hård.
Tiden til at flyve fra kroppen er nået,
ej kan den holde til mere,
eller er det mon mit hjerte der vil spare dig fra mere sorg.
Tankerne og din bekymrelse for mig,
jeg ved at du betyder alt for mig.
Måske er det det,
der gør at jeg en dag siger nej.
For kan vi to holde til at se el mærke hinandens tårer under overfladen i længden??
Kan jeg overhovedet holde til at sige farvel til nogen,
i mit liv var du solen som lyste hele mit hjerte op.
Når jeg skal sige farvel,
er det mig der bliver solen som skal skinne over dig,
mit farvel til kroppen siges at blive et helvede,
men det største helvede vil være farvel'et til dig.
Ligger nu i min seng og græder stille,
for de tanker allerede nu gør mig ondt.