Solen stiger på himlen
En strålende krans i sin dans
vækker livet i øjet på alle
viser havet sin nådige glans
glider hen over himmelens bue
skaber fred i en angstfyldt sjæl
svøber kærligheds nådige klæde
vugger døsighed ind i sin favn
En tåre begynder at trille
mens skumringen langsomt tager fat
sørgmodig den daler i skødet
mens stjernerne græder i takt
hvad sker der med freden og nåden
når lyset går over i nat?