Et lille rum, en lille pige og en låst dør
snak fra hans mund lænker hende fast til sengen
snak der får hende til at holde mund, bide smerten i sig
en flod af tåre strømmer, strømmer gennem blodet når han rør ved hende.
Hans læber mod hendes lille krop, hun stivner og fryser til is
Hendes hjerte galoperer, hendes krop reagere, kommer i konflikt med hendes sind
hunøjnene lukker i , høre hans stemme, mærker hans krop mod hendes
Hun skælver indvendig, følelserne eksploderer som en vulkan i udbrud
Hun forsøger at græde, skrige, men er lamslået
Kan ikke rive sig løs fra hans klør, de sidder dybt i hende, har fat i hendes sjæl
Hun lukker af for verden, omfavner mørket som er det sikreste gemmested
Hun gemmer på sin hemmelighed, det æder hende op indefra
Hun skriger om hjælp, men ingen kan høre hende for hendes mund er lukket med syv segl
Tiden er lang og dræbende, venter på en stund til flugt
Flugt fra ham og det lille rum.
Årene går, en lille piges krop er blevet voksen, har frigjort sig fra smerten
Men har efterladt ar der stadig rives op i en drøm.