Jeg ser ind i væggen,
alt imens jeg langsomt svinder ind.
Hvad skal jeg sige?
Han rører let min kind.
Hvad nu? siger han.
Jeg kan ikke løsrive mit blik,
stirrer stadig,
var det al den tid vi fik?
Nøgen under lagenet
Blottet, hvor kunne han?
Syv år er forkastet,
for et øjebliks berusende tilstand.
Væggen fyldes med mørke skygger,
jeg ser dem sammen.
Han trækker hende ind til sig,
de rører intenst ved hinanden.
Mine minder bliver hendes,
tårer falder langsomt.
Undskyld, hvisker han
og kysser min skulder nænsomt.
Jeg trækker mig væk,
Hvad mener han med det?
Skulle et enkelt ord
kunne være nok og slå til?
Jeg rejser mig,
men gulvet giver efter
Han griber mig,
Som så mange gange før.
Han trækker mig tilbage på sengen
Vi ligger tæt
Bliv, hvisker han
Lidt endnu, svarer jeg træt.
Jeg bliver lidt endnu,
men vi ved hans ønske blot er et spinkelt håb
Intet kan få mig tilbage,
end ikke hans hjerteskærende råb.