Jeg rummer mange sider
De kan være glade
de kan være triste
Du ser de første
Selv ser jeg de sidste.
Du mener jeg er sjov
Ja, jeg kan grine, jeg kan smile
Mit smil er som en sol,
Mon den kender til lidt hvile ?
Som en sol, det er sandt
Men du blændes da så voldsomt
At du ikke bag facaden
Ser min dybde, ser min længsel
Ser min sorg, ser min trængsel
Jeg kan være dyb, men tør ikke åbne
Ikke vove, ikke blotte
Så du må gå i blinde, kende mig som dag
Forledes af min charme, mit alleryderste lag
Af solen lader jeg dig blænde,
For den værner, den beskytter
men aldrig vil du helt
lære mig at kende.