Da de kommer ind af døren viser hun ham sit soveværelse, han lægger sig på sengen og siger hun skal gøre det samme, hun smiler og siger hun lige vil skifte til noget mere komfortabelt først. Han smiler. Hun går ud til badeværelset imens han afklæder sig, hun tager alt tøjet af og åbner skabet under vasken, hun tager en sav og en kniv frem. Hurtigt og lydløst saver hun benene af, det kunne hun lige så godt som alt muligt andet. Hun kærtegner sig selv imens hun fjerner ansigtet med kniven. Hun lægger ben og ansigt ned i en plasticpose og kryber over det nu røde badeværelses gulv. Hun åbner døren ud til den lille gang og maser sig ind i soveværelset. Det var utroligt man skulle gøre så meget hver gang, men fungerede det for dem, skulle det nok gå.