du kan grine og le
men hvem ler du for
er det dit selvværd som er såret
er det svimlende sort
du skal knejse dig højt
putte hælen i jord
sigte mod tinderne
hvor himlen bor
lad intet stoppe din vej
kast væk din last
smid flasken ud
og gå videre på græs
med vejen som ven
mod andre stier
bevæg dig roligt omkring
ventende mod mere
kan du samle dig op
skal du have en hånd
kan du stå op
uden dine bånd
du ligger på dine sår
du skaber din vej
kan du kaste det bort
for en anden vej
smid dine sten
åben dig op
kast perler for svin
smid det bort
lad intet stå i vejen
for hvad du end vil
gå dine egne veje
kast lænkerne bort