Sommerfugl
Uopnåelig
Flakser den rundt
Kom ind af en sjælden sprække
Da jeg modvilligt luftede ud
Forbandede varme...
I min kedsomhed
Betragter jeg den
Rastløs og elegant
Sky ligesom jeg selv
Kommer jeg for tæt på
Er den væk med det samme
Vi har mange fællestræk
Dog havde det været en natsværmer
Var der nok endnu flere
Den får det til at se nemt ud
Taler til mit indre jeg
Bilder mig ind at jeg kan lære af den
Ja, du kan jo sagtens
Fri som en fugl
I hvert fald om sommeren
Jeg hører min egen stemme
Nærmest bag mig
Og griner ved mig selv
Timer er gået
I min ensomhed
Har jeg betragtet den hele tiden
Alligevel på denne korte tid
Som føltes lang
Synes den nu mere tryg ved mit selskab
Den kommer nærmere
Og jeg taler til den
Som om det var en kat
Kom så da, kom så, kom så
Det virker!
Den sætter sig på min hånd
Sommerfugl
Helt utroligt smuk
Sådan helt tæt på
Den borer efter nektar
I de mange sprækker
I min håndflade
Jeg misunder dens simple liv
Den tænker ikke så meget
Og folk stemmes positivt
I dens nærvær
Den bringer lutter glæde
Denne sommerens budbringer
Besynderlig følelse
Længe er det nærmest som om
Vi kigger på hinanden
På relativt kort tid har vi opnået
En slags forbindelse
En fælles stund
En fælles forståelse
Af hinanden
Og af os selv
Og uden egentlig at ville det
Kvaser jeg den
Fordi jeg er ødelagt