Jeg troede faktisk at jeg ville savne mig selv
men det er forbavsende let at overkomme
Det svære ligger i at man kun kan se til
mens blikkene gradvist bliver tomme
Jeg troede egentlig ikke at noget skulle ske
mine forventninger var nemme at overstige
Det hårde ligger i at man tvinges til at se
det ene mere end det andet, forfærdelige
På sin vis er det rart nok, at se det det hele fra oven
endelig, langt om længe, er tavlen vasket ren
Men det er hårdt at se tiden tage ungerne med i skoven
og langsomt begrave dem én efter én
Jeg ved min tid er ovre, jeg kommer ikke igen
jeg er roen der hviler over Jeres huses tage
Og det er virkelig svært for mig at skjule lettelsen
over at jeg aldrig nogensinde skal tilbage