Pakket sammen
ovenpå hinanden
i disse belejlige,
pladsbesparende
pøbeltårne
Bor vi så trygt
som hæfteklammer
og gør en stor dyd
ud af at undgå
kosmisk klammeri
Alt dette mens
vi ganske langsomt
undergraves
af vores eget
kælderformede kaos
Plukker øjenæbler
med og uden orme
eskorteret
af endeløse erektioner
på recept
Omvendt er alting
jeg brikker
ikke en fat
af byens bitre
bekvemmelighed
Når vi skåner
vores borde
og henretter
hinanden
i blide blodruser
Og pillerne triller
ned af bakken
mod byen, som en lavine
af medicin til
endnu unavngivne sygdomme
Som skal fastholde
vores sørgelige syn
på os selv, og hinanden
sådan at nogen kan få fred
til at tælle de penge
de indtil videre har tjent
på civilisationsboblen