Kontrol. Jeg kæmper for at nå det. Higer efter det. Tørster. Stræber. Beder, bløder, græder og sveder - alt sammen for at opnå kontrol. Alt omkring mig hjælper mig i min stræben: Min mobil, min kalender, mit hus, min bank, min uddannelse, mit arbejde. Alle mine valg. Hver evigt eneste et er et udtryk for min kontrollyst.

Det virker sindssygt. Jeg ved det.

Vi ved det alle sammen, men alligevel gør vi alle det sammen. Stræber efter, rækker ud, griber om men mister kontrollen mellem fingrene. Smager kort på den, for derefter at opdage, at det blot var en illusion. For når alle er sindssyge bliver sindssyge normen og normaliteten det abnorme. At leve tøjleløst bliver pervest. Sygt. Forkert. Vi forklarer disse perversiteter. Dette sygelige træk ved hjælp af regler, teorier. Vi putter det anormale i en boks, som lukkes, låses og nøglen smides langt bort. På den måde bliver vi frie for en konflikt med det kontrolløse. Vi bliver frie.

Frie. Jeg er fri til at vælge. Til at gøre, handle, elske og hade. Jeg kan frit vælge om jeg vil lade følelserne tager over og lade dem kontrollere mig. Men det er selvfølgelig ikke det jeg vælger. Kontrol er magt og magt er hersker. Du skal bruge viden for at nå kontrol - så er det godt vores samfund netop er et vidensamfund. Et kontrolleret samfund. Jeg er fri til at vælge, men vælger ikke.
Følelserne styrer mig ikke, men kontrollen gør og faren for, tanken om, at miste den. Simpel nydelse er farlig. Sex og orgasme er netop kontrollens værste fjender - koblet sammen med kærlighed og kontrollens arvefjende er skabt. Jeg lader mig kontrollere af kontrollen og frygten for at miste den. Derfor mærker jeg ikke din varme. Derfor lukker jeg dig ude. Derfor stryger jeg hurtigt forvildede tårer væk fra kinden. For følelser er kontrollens modsætning og uden kontrol forsvinder jeg og opløses...

Men at give sig hen. Tænk at give sig hen! Ligger og forestiller mig det ukontrollerede. De stærke følelser, der raser gennem kroppen. Bruser frem og tilbage i min krop fra mine tåspidser til mine nakkehår, der rejser sig i fryd. Følelsen af det ukontrollerede. Jeg mærker mig selv forsvinde og give slip - dog for at lande hårdt og ubarmhjertigt igen! For har ikke sluppet kontrollen og kan heller ikke. Men hvor jeg dog ønsker at leve! Hvor jeg dog higer efter at flyve!

Red mig...