Kviste knaser kvast
mellem dæk og asfalt
mens jeg rullende med en uendelighed
af roterende cirkler under mig
bæres fremad på flere planer
Huse, hække, træer og biler
smeltes susende i periferien
sammen til et for altid bagvedliggende
mysterium
jeg måske aldrig vil opdage
Mennesker bevæger sig omkring mig
som tikkende bomber
deres reserverede ydre omgiver
et hvirvlende indre univers
af uforudsigelighed
Ben og fødder forenes
i stemplende slowmotion
med pedalerne på et dybere plan
og det er blevet mørkt
og blå lys tegner blinkende linjer i horisonten
Overalt sker der noget andet
men jeg holder mig til fremdriften
som mit simple, meningsfyldte motiv