Blå kys og kærtegn,
Det grønne korn som synger,
For os, om os, små stik af
Horisontens uvirkelige lethed
Fingre i solen, som fanger
Lykken i en kløvermark,
Duften af dig, tæt på
Min hud, spejlet som knuses
Dine stemmer visker,
Måske om regnen,
Som kyssede os igår,
Bag hybenhækken
Varme læber, skælver,
snitter stykker af
en turkis måne,
glat og vild mellem os
Fri visker du, fri er jeg,
Slip mig fri, mens du klamrer
Dig til min mund,
Uforløste tårer i mørket
Tårer som vrider,
Som Skaber rum, opløser
Jorden, stopper tiden,
Og Giver luft og nåde
Gennem dråben skuer jeg,
Dit landskab, fyldt med stolte
Ørne, bjergtinder beklædt
Med isens gaver og lavinens skælven
Kompliceret visker jeg,
Ukompliceret replicerer du,
Mens Dit smils orkan, gør rede
Til at besejre min kyst