jeg går rundt i lydløshed
kun mine egne tanker
leder mig mod
konklusionen om at
jeg stadig lever
udenfor fantasiens grænser
at det stadig er dag og natten ikke igen
er indtruffet
for mine fødder er stadig
i kontakt med gulvet
og jeg flyver ikke afsted
mod solen
som fønix
vil jeg igen kunne sprede
mit syn over det hændte og det der kommer til at ske
med vished om at jeg nok skal vågne op igen
dog er jeg voksen
og er derved blevet pålagt min egen fortolkning
og ikke min forældres rettigheder
oh captain
my captain
lad mig dvæle i alle dine eventyrer
og lad mig først vågne op igen
når asken har lagt sig
dog ved jeg, fra barnsben, at
et eventyr kun er god i kraft af handlingens forløb
og aldrig slutningens vished
så her står jeg
midt i
klar til næste storm