Du bruger gennem mit hjerte,
men jeg bruger aldrig dig.
Du er altid nær,
men så fandens fjern.
Jeg kærtegner din bløde nakke,
du smelter.
Smelter af overbelastning,
smelter af frustration,
smelter fordi det er så fandens varmt.

Et paradoksalt spørgsmål,
som jeg let kan svare på.
Et spørgsmål uden spørgsmålstegn.
Et ufærdigt spørgsmål,
et spørgsmål under udvikling,
et spørgsmål i pubertetens følesmæssige kollaps.

Jimmy på forreste række,
som burde sidde på bagerste række,
sidder på forreste række.
En forkert placering,
Jimmy trækker sin pumpgun.
Pumpgunnen larmer ikke,
og er ikke lydløs.
Den ligger et sted i mellem,
mens den egentlig ligger foran Jimmy.
Blodet sprøjter på tavlen,
og børnene jubler.

Græsset er grønnere i den anden have,
end i den ene have.
Den ene have er frodig,
den anden ligeså.
Græsset er grønt,
men iscenesat.
En skikkelse klædt i en mærkelig nuance,
har malet græsset.
Malet det over,
og givet det et kunstnerisk touch.