Kære.
Jeg synes, at du skal vide det.
Sandheden er ikke altid skøn og god,
smukt ser det ikke ud,
og smukt er det ikke.

Tilværelsen har sine hæslige sider,
og den verden, vi lever i eller forsøger at leve i,
er ved at blive kvalt i grusomheder, ondskab og had.

Som så mange andre kender jeg den daglige smerte,
dens konstante og hæslige ansigt.
Den smerte, som forvrider og forvrænger alting.
Den smerte, som insisterer på førstepladsen,
som fylder,
og som ofte er i stand til at skubbe alt andet til side.
Smerte, der skyldes sygdom, kan man lære at leve med.
Lære at acceptere...
Sygdom er så at sige en slags naturlige omstændigheder
ved den fysiske tilværelse,
noget der følger med det at have en krop.
Men der findes andre former for smerte.
Knapt så naturlige.
Sværere at acceptere, sværere at leve med.
Meget mere dybtgående og endnu mere invaliderende
end de kropslige.
Vi kender dem alle.
De skyldes mangel på kærlighed.

Jeg synes, at du skal vide det.
Kærlig hilsen.
Min dybeste medfølelse og sympati.
En med-lidende.