Det så længe siden nu, ved ikke hvordan jeg skal beskrive det
Det skete meget hurtigt, igen kunne vide det
Hvilke katastrofe der stod og lurede
Denne vinternat, inden i fængsel s murene 
Der var en, som der kun, KU se på
Mens to andre aggressivt begynde at slå
Manden var sort, men det var alligevel nok
Til manden sku død for åben port 
 
Jeg siger til mig selv, vi nok skal komme videre
Siger til mig selv, vi nok snart skal ændre
Men være dag høre man om vold og krig
og liv som er blevet taget, fra familiens vild
hvad skal der ske, for at man ville stoppe
med skyderierne, og racisme, og volden.
Tro bare vi må se os tilbage
Og håbe på vi, en fremtid må have

Der gik nogle uger før jeg kom til mig selv
Mange vågenløse nætter var gået på hel
 Fremtiden for mig jeg ikke kunne se
Troede jeg aldrig ville slippe fri
Alle de gange hvor jeg stod
Det samme sted hvor der var blod
Drømmene tror jeg aldrig går væk
Ad dig ligge der med kroppen i en sæk

Hvad fanden sker der for os, i en verden
Hvor farven skal gøre forskel, hvem kan lære det.
Hvem skal redde os nu, hvem skal KU sige
Hvad der ville ske med vores dyster liv..
Nogle gange tror jeg, vi kan redde
Denne lille verden med lidt mindre vrede
Hvad er det vi har gjort, hvorfor alle disse sår
I denne lille verden, hvor vi går