Så alene man kan blive i en sine tanker
Dybt begravet i sine digte kan forhindre
Manden i mørket man aldrig ser
Skyggen af ham man aldrig inviter

i tankernes smukke univers
Hvor alt kan komme til live men aldrig på tværs
Det gode og det onde altid oppe mod hinanden
Tankernes trylleri der bliver blandet

Sorgnerne man har haft igennem livet
En smuk tanke til de afdøde der bliver givet
I skal vide i står alle mit hjerte så nær
Håbet om at møde jer igen i drømmenes skær

Hvor end mine veje vil føre mig hen
Ved jeg at jeg altid ville ku finde hjem igen
Et levende lys der danser ved min side
Livets glæde der er skabt til at blive