Jeg sidder I mit værelse luften tynder mig
Jeg ved ikke hvad jeg skal, kan ikke gå ud
Og det forvirrer mig
Et eller andet i mit hoved der siger stop
Ved ikke hvorfor men det er som om jeg bliver svimmel og jeg skal kaste op
Har haft det sådan hele livet kan ikke se en fremtid
Har ikke arbejde kan ikke se mig selv på fuldtid
Lægerne kigger på mig som om jeg er skør
Ved godt det ikke er normalt men hvad fanden skal jeg gøre
Hvide løgne bliver ved at dukke op
Løgne som jeg sidder alene med inde i min krop
Sandheden er svær når jeg ikke selv kender den
Nok os derfor jeg har s svært ved at finde hjem
Til det frie sted hvor man kunne gøre hvad man vil
Uden at skulle tænke p hvad der kunne ske og hvor hen
Man kunne gå med sig selv på en tænker
Jeg lever mit liv bundede med lænker
Tror på det gode jeg ville kæmpe til det sidste
Derfor jeg skiver den tekst til at bevise
At jeg inderst inde har et talent
Som man kan bruge uden at være kendt
Som ham som ikke kan gå ud for en dør
Uden at sku tænker på hvor udvejen kunne være.