Forvirring i et hjerte en sjæl
Ingen tvivl men var sikker som en af de gamle ege træer i den skov vi gik hånd i hånd
Rodfæstet overbevisning om det var det rette.

Følelsen var som en sten blev løftet ud af rygsækken en fornemmelse af frihed i sind og sjæl.
Fremtiden som en lang lige vej, fortiden gode minder der aldrig svinder.
Det sårede blik en tåre på kind, muren blev bygget op da hjertet blødte.

Livet går videre, vandet løber stadig i åen, skoven atter sprunget ud, en hård vinter er slut.
"Vi" er ikke mere, minderne består som granit vil altid være som et usynligt bånd.
Gravede et hul i asfalten, og snublede.
Side om side år efter år, en skillevej kom og jeg valgte for os begge.
Hver vores vej.