Et landområde der skal undersøges, inddeles i hektarer, i kvadratkilometer, i kvadratmeter, til centimeter, for endelig, at studere det lille jordlod, millimeter for millimeter.
Overskueligt i det små, stort set en endeløs opgave i det store perspektiv.
Løft ikke hovedet for at se, hvor langt der er til horisonten, hold hovedet nede og arbejde sig stille og roligt frem. Studere hvert kimblad, hvert strå nøje, vende og dreje det til det er arts - og familiebestemt. Videnskabelig sikker på, at de er det, der ikke ledes efter.
Samtlige små jordlodder, der er undersøgt, får en træpind og et flueben på papirplanen.

Sådan ville en hårdtarbejdende biolog måske gøre det, for at finde den, der vil skrive ham ind, for tid og evighed i biologiens historiebøger.

Hvordan ville en advokat, en bygningsmaler, en skolelærer gribe det an?
På en anden måde.
Det er ikke til at vide.

Hvordan skulle jeg vide det?

Sidder på, den over hundrede år gamle, slagbænk ved mit lige så gammelt spisebord. Foran mig min bærbare computer. Mine hænder svæver, tidløst, over tasterne.
På min venstre side, ligger cigaretten og oser af dårlig samvittighed.
Ser skævt til den.
På min højre side, står dåseøllen fra Fakta. En af de store 50 cl.
Ser over skærmen ud i rummet. Stuen, alle bøgerne, malerierne, ligger næsten begravet i nattens mørke, kun et lille stearinlys er tændt. For hyggens skyld.
Katten ligger helt tæt til mit højre lår. Der er opstået en god varme imellem os.
Det er rart.

Hvordan griber jeg det an?

Hænderne bevæger sig. Næsten hver finger bevæger sig, de kan ikke blindskrift, men ved alligevel hvor alle tasterne befinder sig. Et par tøvende anslag, et af disse ord.

Hovedet arbejder under højtryk, multitasker, ser en film samtidig. Lavt lyd niveau. "Kingdom of Heaven".
Tv-skærmen hænger højt på væggen til højre, lige ved siden af vinduet, der har husets bedste udsigt, til parken. Når det ikke er mørkt.

Jeg kan mærke det.
Det gnister i mit hoveds mange kringelkroge. Hovedcomputerens nervetråde bearbejder alt; det gemte, det kendte og sanserne, forbinder og samler information. Alt vendes og drejes i kramkisten. Bevidst erkendelse til et samlet udtryk, udløse viljestyret handling, der skal få hændernes fingre til at bevæge sig legende let, hen over tasterne.

Det sker bare ikke.

Der bliver sat på - stand by - og jeg snupper en utilfreds og grådig slurk af øllen.
Hiver voldsomt i cigaretten. Puster langt ud i stuen. Skodder den brutalt.
Har det pludselig varmt og smider T-shirten.
Katten sætter sig op og ser på mig.

Kan ikke.
Går i seng.
Fandt den ikke i dag.