Vi flager på halv,
halv er glæden,
halv er sorgen.
Vi sørger
over menneskers hjerteløshed
over mørkets tilsyneladende og
midlertidige magt.

Den lange lidelsesfyldte fredag
giver os alle
et eviglangt liv.

Selv Jesus følte sig forladt
i mørkets time,
vi kender denne ensomhed ...

Da ånden forlod kroppen,
svandt lyset og livet bort.
Sjælen til himmel henrykt,
et legeme efterladt.
Lagt i graven.

Uden Guds nåde er vi fortabt
i en verden, der forgår.
Velsignelsens kalk frelser os
fra en skæbne
værre end døden.
En tornekrone lyser i mørket.
Kærligheden har sejret over døden.
Brudt er brødet,
brudt er legemet,
brudt er mørkets magt.

Livets kors
er for os alle
tungt at bære.
Som Jesus bar sit kors
ad Via Dolorosa,
må vi alle
tage vort kors på os
og vandre vort livs smertens vej.

Svær er tilværelsen
i en blødende verden.
Som langfredag
er vore liv
fyldt af smerte, sorg og savn,
pinefulde lidelser, prøvelser og modgang,
spot og spe,
bristede drømme og håb,
tab, afsavn og mangler,
forhånende nederlag og ydmygende fornedrelse,
svigt og forræderi.

Ved Guds nåde alene
er vi frelst;
løst af undertrykkelsens lænker,
fri af slaveriets bånd.

På trods af døden
lever vi og livet videre.