Alle har prøvet at mistet, alle har følt tab
Alle har prøvet at føle sig alene, i verden på en dag
Vi knuser hjerter, så de går i to
Vi føler vi selv dør, inden vi føler ro
Ro til at tage livet forgivet
Og tilgive gud, hvad vi har mistet i livet

Der stille, jeg ligger i min seng og læser
Udenfor er vejret ændret, det regner og det blæser
Det sjovt, som ting kan ændre
Både med vejret, og med det indre
Livet kan være væk, på et kort sekundet
Det er det underlige ved livet, det kan både gå godt og ondt

Mit største mareridt, ville være at stå alene i verden
at have mistet alle man elsket, og føle smerten
man går rundt, og der igen man kender
der ikke noget familie, og man har igen venner
alle er smuttet op i himlen, og ser ned på mig
mens jeg står her i verden, og tænker på mit eget jeg

smert jeg tror, bare må være så hård
håber aldrig jeg kommer til at opleve den, inden jeg selv gå
eller smider skoene, og jeg selv skal gå den lange vej
op af trapperne, og snakke med det eneste væsen, som kender mit sande jeg
ville hellere sove stille ind, i en alder så ung
ind at dø gammel, med igen venner, eller familie i min sidste stund.