Væk mig når vintergækken skyder
når solens stråler endelig belønner
de hårdt prøvede blomsterløg

Væk mig når vinteren tør
når isen brydes og vand flyder
i overfyldte bække og åer

Jeg længdes efter dig
for det kolde har endnu ikke forladt min sjæl
berør mig og fortræng isen i mit hjerte

Klæd de betuttede buske på
og spring på bøgens blade tidligt i år
mens alt stadig bliver grønnere og grønnere

Åh jo, jeg er træt af alt det hvide
spekulerer i mørke stunder
hvornår vender livet tilbage

Fortræng det grå fra indre og ydre
solsort syng din aftensang
og væk mig når vinteren går i hi