Må jeg ikke nok - du rød øjede kyklop; passerer dit tjærebelagte rige?
Må jeg ikke nok - du lyskrydsets troldmand; passerer dine kridtbelagte enge?

Jeg ved at det er forbudt
dit køn er forbudent
Dit ansigt forbeholdent og let af skuffelse
Men det er det, som tænder en gnist i mit indre

Jeg vil blot stille mig, midt i dit kulsorte imperium
Jeg vil blot stille mig, under dit altseendes øje blinde plet

Og vente på min aluminium-elskers hidsige favntag
Og vente på det uundgåelige og voldsomme kys
Og føle død, liv, mørke, lys, kærlighed, had - en morgenstjerne
Der vil ramme mig og ære mig med følelsen af fuldstændighed når:

Jeg kysser asfalt, jern, stål, snavs, sort og fart
Og
Jeg kysser, blod, tænder, benstumper og kød

Når mine sekreter bliver lubrikationen, for min sjæl - forlader mig
Når mit flækkede skrog, en altædende supernova, for bestandigt, - fortryller mig