Døden går os forbi.
Mørkets magt er brudt,
lænkerne sprængt.

Opstandelseslyset
stråler klart fra graven.

Selv natten lyser hvid
i sneens og fuldmånens stråleskin.
Under det sneklædte landskab
gemmer naturen
på sine hemmeligheder.
Det usynlige spirende nye liv
bærer på håbet
som en uudslukkelig fakkel.
Skjult er påskens
grønne og gule budbringere.
De friske grønne skud
fra roden
er stærke nok,
ødelægges ikke af kulden.
Døden rammer dem ikke,
de bærer fornyelsen.

Døden går os forbi.
Guds lam baner vejen
til det evige liv.

Døden går os forbi.
Ved Lammets blod
er vi beskyttede,
er vi sat fri.

Morgenen bringer
en ny begyndelse.
Dagen tager til
som lyset og friheden.
Forude venter
"landet, der flyder
med mælk og honning."
Et forår er på vej,
hvid som himmellyset
er påsken.
Når den døde skal brydes,
springer
den friske forårskylling
ud af ægget.
Som opstandelsen
springer
ud og op af
den lukkede grav,
åbner mørket sig,
og selv natten lyser.

Døden går os forbi.