Skyerne glider med et hastværk,
som om det var sidste chance.
Hvide vatdyner med en svag lilla tone
dækker den klare lysblå himmel.

Sorte fugle danner flot kontrast
i deres himmelstræbende flugt.
Hvidt skærende lys bryder igennem
på steder, hvor man aner evigheden.

Solen smelter smilende i det fjerne,
og strålerne strækker sig for at nå.
Purpur, rød og violet - flammende farver,
der langsomt falmer og forsvinder.

Dagens lys kæmper med nattens mørke
i de sidste krampetrækninger.
Snart tager natten over, og
alt bliver gråt, sort og dunkelt.

Nu er himlen ikke længere blå og lys,
men mørk og sortgrå - næsten truende.
Himlen brænder, og den dagblå lette enkelhed
forvandles til uhyggelig sort aske.

Skumringens ganske betagende kontraster
minder om livet på godt og ondt.
Bag alt mørke findes lys - lyset har sin tid,
men lyset kan ikke skjule eller bekæmpe mørkets tid.