Fortabt
i et månelandskab
langt borte
fra jorden.

Langt borte
fra
solens livgivende varme.

Et knusende slag
sendte mig ud
i det ydre rum.
Hvor kun stilhed høres.
Hvor kun tomhed mærkes.

Ene træder jeg min gang
på splintret glas.
Gennem det tomme rums
vanvids-kalejdoskope
af grufulde syner.
Færdes
i et spejl- og skyggekabinet,
rædselsvækkende gru;
børn ofres i hadets krige...
Uskyld tolereres ikke.
Frygten ser kun skyggerne;
stadige vrede trusler
at hade hårdt mod hårdt...

Spændt ud
i et goldt sceneri
øde-læggende kulde.
Intet levende væsen
ånder her.
Intet liv - ingen vækst.

Kun et skyggeland,
dybe hævnkløfter og
kæmpe agressive kratere
af svigt.
Holdt for nar.
Forrådt.
Forladt.
Glemt.
Lukket ude.

En enkelt ensom stjerne
blinker
i et natsort uendeligt himmelrum.

Afgrundsdybe flænger
i mit døde hjerte.

Fortabt -
et sted, hvorfra ingen vender tilbage.

Uden kærlighed -
udelukkende fortabelse.