Det sande lys
oplyser
vort indre.

Englene bærer
lyset ind...

Glæden stråler
fra hjertet.

"Når natten er mørkest,"
siger man,
"er lyset nærmest."
Svært at tro...
Lyset er her allerede.
Vi ser det ikke.

Nu, hvor mørket omringer os,
vender vi blikket opad
mod himlen,
ser og søger
den klare stjerne;
et strålende håb
i natmørket.
Vi venter endnu ikke dagen,
natten har magten...

Dagen er for kort,
for langt borte...
Tør vi virkelig tro
dens eksistens?!

Børnene synger: "Santa Lucia."

Snart bliver dagen
atter
længere end natten.
Lysets kraft er ikke
langt borte...

Vendepunktet nærmer sig
med lysets hast.
Dog først kulminerer mørket
i al dets gru og håbløshed.
Natten er lang, når den er længst.

Håbet og morgenen; næsten glemt,
de lange lyse dage; kun en drøm,
solen; en myte, varme; en fantasi,
lykke; en grusom løgn,
et liv i lys og glæde; en utopi!

Vi tænder levende lys
i det mørke, der omslutter os.

Vi fejrer lysets frembrud
nu i den allermørkeste tid.

Tro, Håb og Kærlighed.

Det levende lys lever i os
og oplyser vore mørke liv.