Hver morgen i den sidste måneds tid
har jeg lagt mærke til en forvandling;
Store lastbiler og store gravemaskiner
brolæggerjomfruer og asfaltmaskiner
har knoklet og regeret i gaden hvor jeg cykler

De har gravet gaden op så alt så ud som kaos
De har lagt gaden øde imens de lagde kæmpe rør derned
Jeg ha fulgt dette "kaos" i den ellers så flotte og rolige gade
På mine cykleture til jobbet har jeg tænkt
At dette må da ende op med at blive grimt

Noget må da lide skade efter en sådan omgang
Og den flotte gade med den fine jævne asfalt helt uden bump
Tja, den bliver da nok aldrig den samme igen

Men så en dag blev varmerørene lagt godt til rette
De blev "puttet" i "varmt og vindtæt tøj" -
og det fineste grus blev lagt omkring dem
Nu kunne ingen skade eller ulykker dem påføres

Sirligt men cool og stålsat bevægede arbejderne deres
skovle og maskiner som var det et symfoniorkester

For hver dag jeg kørte igennem min gade,
da blev mere af det smukke maleri åbanbaret for mine øjne

Så forleden da lå den dér sandelig igen!
Så smuk og så lækker, så indbydende og så fin
Der var jo den gamle gade helt som ny igen
Og jeg mener faktisk helt bestemt at jeg hørte den viske:
Hvor er jeg blevet smuk

Dette værk er blot et af mange værker som kan ses
rundt om i byen - hvis man da ellers har øjnene med sig
Det er i sandhed et forunderligt syn