Du er den skønneste og smukkeste blomst jeg mindes at have set
Du er den stærkeste på Jorden men dog alligevel så svag
Du er smilet til os alle men inderst i dit hjerte da ser jeg dine tårer

Du har set en del af livet som vi andre skånes for og blot kan glemme
Du har lagt bånd på dine tårer når du så et barn der skulle køres bort
Du har set døden og livet gå hånd i hånd imens vi andre lå og bare sov

Du har stået i det blårøde skær nat efter nat hvor intet måtte fejle
Du har skærmet for den lille pige som bange i dit hjerte var
Du har pansret dit hjerte til med bly når virkeligheden bankede på

Du har båret det forsømte hjerte som har tørstet efter kærligheden
Du har gemt det bort og kun taget det frem når ingen dig ku se
Du har grædt dine tårer når dagens lys var borte og månen gav dig lov

Nu er jeg i dit liv du smukke, søde blomst og intet skal dig ramme mere nu
Nu kan du godt din rustning glemme thi hjertet dit det er nu endelig hjemme......